Babysalmesang
Babysalmesang
Babysalmesang henvender sig til babyer mellem 2 og 12 mdr. og deres forældre. Vi synger salmer og kendte børnesange. Vi leger med rasleæg, tørklæder, danser og lytter til musik. Bagefter...
Kirkefestival 26. 31. maj 2026 – LAD OS TALE OM DET
Kirkefestivalen i 2026 bliver både den 26. festival, der afholdes ved Sct. Clemens Kirke i Nykøbing Mors og samtidig også den sidste kirkefestival, som kirken afholder.
I år 2000 bestemte menighedsrådet, at man ville gøre et forsøg på at nå medlemmer af kirken, der ikke så ofte kom til de kirkelige arrangementer. Man nedsatte derfor et udvalg, der både bestod af medlemmer fra menighedsrådet og frivillige fra sognet samt kirkens præster og organist. Opgaven for udvalget var, at de skulle arrangere nogle oplevelser, der kunne tiltrække kirkens medlemmer bredt. Siden da har der hvert år været afholdt en kirkefestival, og der har været mange forskellige personer fra sognet med til arrangementerne. Mange har oplevet, at vores kirke byder på mange spændende oplevelser sammen med andre.
Siden er der kommet mange nye arrangementer til. Kirken byder i dag ind til bl.a. gudstjenester, børnegudstjenester, Kulturmødet, debatmøder, foredrag, sangkor, aftensang, caféer, yoga, babysalmesang . . . . Listen er lang – heldigvis – for det viser, at i dag er der mange flere, der kommer og er med til at give kirken liv. Vi behøver ikke at have et udvalg, der fokuser på én kirkefestival hvert år længere. Der er nu i 2026 blevet åbnet for mange forskellige måder at mødes på. Derfor har menighedsrådet besluttet, at kirkefestivalen i 2026 bliver den sidste.
Vi, der sidder i udvalget, vil gerne takke for den opbakning, der har været til de tidligere års arrangementer og glæder os til at se hvilke tiltag, der bliver åbnet for i fremtiden.
Med venlig hilsen
Susanne Gravgaard
På vegne af udvalget: kirkens ansatte, Marianne Torbensen, Karin Villadsen, Jesper Brask, Erik Landgrebe, Anette Sørensen og Susanne Gravgaard
26. maj kl. 19.00
Debataften med Henning Toft Bro, Rosa Kildahl og 2 elever fra Højskolen. Moderator: Per Bengtson.
27. maj kl. 19.00
Foredrag med Michael Arendt Laursen ”Hvem har magten? Dig eller din skærm”
28. maj kl. 19.00
Koncert og fællessang med Mathias Hammer – kendt fra DR-TV
29. maj kl. 9.00
Morgensang på Perlen
30. maj kl.9.30
Pilgrimsvandring – udsending fra Sct. Clemens Kirke. Turen slutter ved kapellet på kirkegården.
31. maj kl. 10.30
Festivalgudstjeneste i Sct. Clemens Kirke. Afsluttes med kirkefrokost i Kirkecenteret.
Se program og plakat til højre ->
Tirsdag d. 26. maj til søndag d. 31. maj