Vielsesceremonien indledes med klokkeringning, indgangsmusik (præludium) hvor bruden bliver ført op ad kirkegulvet og en indgangssalme. Derefter hilser præsten fra alteret, beder en bøn og læser nogle udvalgte tekster fra Bibelen. Efter en salme går man videre til selve vielseshandlingen.

Vielseshandlingen indledes med præstens tale til brudeparret. Brudeparret træder frem foran alteret eller venter med det til efter talen. Talen indeholder forkyndelsen af Guds kærlighed og en mere personlig tale til brudeparret.

Efter talen kommer tilspørgslen, hvor begge svarer ja to gange. Først stilles spørgsmålet om at tage den anden til ægtefælle. Med svaret ja forpligter parret sig på ægteskabet i borgerlig og juridisk forstand. Derefter stilles spørgsmålet om at elske og ære i medgang og modgang, indtil døden skiller ad. Dette spørgsmål handler om forholdet mellem de to og afspejler det kristne menneskesyn.

Efter vielseshandlingen synges endnu en salme, præsten beder en bøn og lyser velsignelsen, inden den sidste salme synges. Vielsesceremonien slutter med, at brudeparret sammen går ud af kirken under udgangsmusikken.

Når begge har sagt ja til hinanden, siger præsten: Så giv hinanden hånd derpå. Med sin hånd på brudeparrets hænder forkynder præsten derefter, at brudeparret nu er rette ægtefolk. Med denne handling er brudeparret juridisk set viet til hinanden. Tilspørgslen kan afsluttes med, at brudeparret giver hinanden ringe på.

Vielseshandlingen afsluttes med en bøn og velsignelsen. Brudeparret knæler ved alteret, og med sine hænder på deres hoveder beder præsten for brudeparret og afslutter med fadervor. Derefter rejser brudeparret sig og sætter sig på deres pladser.

Med forbøn og velsignelse suppleres den juridiske vielse ved, at brudeparret som ægtepar modtager Guds velsignelse, og dermed i deres kærlighed til hinanden ligeledes kan trække på Guds kærlighed. På den måde er den sidste del af vielseshandlingen den særlige kristne del, hvor den juridiske handling tillføjes Guds velsignelse af ægteskabet.