“Kærligt hilset fra Ingenmandsland”
Temakoncert i Nykøbing Kirke søndag d. 27. april kl. 16.00
Svestars koncert med nyskabende viser og folkemusik formidler en personlig og kontrastfuld krigserfaring. Gennem poetiske sangtekster og et stemningsfuldt lydbillede knyttes toner og tanker an til vores egen historie. En gribende fortælling baseret på originale breve.
Svestar er oprindeligt en kvartet, men til denne koncert er ensemblet udvidet til 6 dygtige musikere samt en oplæser.
Der er gratis adgang til koncerten.