JOB

Nykøbing Mors Kirke

Kordegneassistent, Nykøbing Mors Sogn

 

Nykøbing Mors Kirke har en ledig stilling som kordegneassistent på 25 timer. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2020.

 

Vi søger en positiv og energisk person, som har lyst til, i samarbejde med vores kordegn, at medvirke til at vi har et velfungerende kordegneteam.

 

Du vil få et tæt samarbejde med kirkens øvrige ansatte og sognets præster.

 

Vi forventer, at du har interesse for kirken, kan arbejde selvstændig, har lyst og vilje til at medvirke til et godt samarbejde, er udadvendt og serviceminded overfor brugere af vores kirke og kirkecenter.

 

Stillingen indebærer:

 

  • Personregistrering
  • Kirketjeneste i fordeling med kordegnen
  • Bogføring
  • samt almindeligt forekommende opgaver på et kirkekontor

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

 

Ansættelse sker ved Nykøbing Mors Sogns Menighedsråd beliggende Kirkegade 2, 7900 Nykøbing Mors.

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 272.435,09 kr. – 336.959,63 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 286.774,24 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 34.023,62 kr. (nutidskroner)

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos

Kordegn Dan Frederiksen

på tlf.: 97 72 05 30

eller hos kontaktperson Kis Brask

på tlf.: 2521 8608

 

Ansøgningen sendes til Nykøbing Mors Menighedsråd på mail 8692fortrolig@sogn.dk

 

Ønsker du at sende ansøgningen som sikker mail, kan du klikke HER


Ansøgningsfrist: 1. juni 2020. Samtaler vil blive afholdt, når det er fysisk muligt, i henhold til Corona-retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.