Sogneaften

Nykøbing Mors Kirke

Sogneaften Mandag d. 3. februar kl. 19.30

 

I samarbejde med KFUM&K Voksenarbejde, afholder Nykøbing Kirke sogneaften, hvor Oluf Therkildsen kommer og fortæller:
”En tænkepause-et nyt afsæt” –fortællinger om stoppesteder på herrens mark.

Sogneaften onsdag d. 4. marts kl. 19.00


Paulus – kristendommens snedigste spindoktor


De fleste vil nok sige, at det var Jesus, der grundlagde kristendommen. Men hvis Paulus ikke var kommet til nogle år senere, ville den ikke været blevet til mere end en lille jødisk sekt i det første århundrede.
Paulus mødte ikke Kristus selv, kun i drømme og syner, men hans nye mission var mere ambitiøs, end den oprindeligt var for Jesus.
Historisk set tyder det på, at Jesus næsten kun henvendte sig til sine jødiske landsfæller. Men til en kristen kongres i Jerusalem formår Paulus at sætte en ny dagsorden, der får afgørende betydning for kristendommens fremtid. Nu skulle Kristustroen ikke længere være for jøder alene, men for alle. Det skete ikke uden sværdslag. Selvom de kristne ledere, noget tøvende, gik med til at åbne døren for ikke-jøder, så stillede de Paulus den betingelse, at han til gengæld skulle sørge for økonomisk nødhjælp til den første menighed i Jerusalem.

Onsdag d. 4. marts kl. 19.00 har vi inviteret lektor i Ny Testamente på Aarhus Universitet, René Falkenberg, til at give os en levende indføring i historien om, hvordan kristendommen nåede ud i den ganske verden. Det bliver en aften, hvor der med et glimt i øjet og plads til smil og latter bliver fortalt om, hvordan store følelser, løgn, svig og penge spillede en afgørende rolle i kristendommens udbredelse.