Nykøbing Mors Kirkegård
Planlagte omlægningsopgaver i vinterperioden januar til marts 2025
Reducering af bøgehæk.
Hækken der omkranser urneområdet, hvor gravstederne er beplantet med bunddække, er for høj og for bred.
I stedet for at plante en ny hæk, vil vi i første omgang forsøge at reducere den eksisterende.
Hækken består af 3 rækker. Vi fjerner de to rækker og reducerer højden på den blivende. Den højde vi skærer ned til, er lavere end den endelige højde. Dette skyldes der skal være plads til lidt højdevækst, som kan reguleres med hæk-klipper i en fornuftig arbejdshøjde.
Der vil blive benyttet mindre gravemaskine til at løse opgaven.
Lykkes genvækst ikke, vil der blive etableret en ny hæk.
Træfældning.
Der vil blive fældet en del træer denne vinter. Det drejer sig om træer, af samme art som alléen der løber gennem kirkegården på midten (klokkestien).
Hensigten er at fremhæve alléen, derfor fældes de træer der står ”udenfor” alléen. Det drejer sig om 3 træer ved kapellet og 8 træer langs urneområdet i det sydøstlige hjørne.
En træ-allé er defineret ved to rækker træer, hvor træerne står over for hinanden.
Stammerne vil efterfølgende blive udnyttet på forskellig vis, så de stadig vil være en del af kirkegårdens udtryk.
Der vil være større maskiner på kirkegården i forbindelse med træfældningen.
Respektér den sikkerhedsafskærmning der bliver opstillet, af sikkerhedsmæssige årsager.
Denne afskærmning kan betyde at man i nogle timer ikke kan komme hen til sit gravsted.