Her i foråret har vi haft 2 sorggrupper kørende i Nykøbing kirkecenter, begge med fokus på folk, som har mistet en ægtefælle. Den 10. maj har vi sidste sorggruppe-møde i den ene gruppe og derefter går vi over til at have ”Cafè for efterladte”, hvor vi starter med at gå en tur sammen i ca en halv time, derefter samles vi i Nykøbing kirkecenter kl. 13.45, hvor vi får kaffe med brød og til sidst slutter vi af kl. 15-15.15 i Nykøbing kirke, hvor der er mulighed for at tænde et lys, synge en salme, lytte til en kort læsning og runde af med fadervor.
Det er tanken, at ”Cafè for efterladte” skal være et ”rum” for at mødes lidt mere løst, være sammen og få snakket, både om sorg og glæde og alt, hvad der kan fylde og man gerne vil dele, og samtidig er det tanken, at man kan tage de dele eller den del af samværet med, som man har lyst til. Ønsker man ikke at gå tur, kommer man bare direkte til kl. 13.45, hvor der kaffe og brød i kirkecentret, og ønsker man ikke at deltage i den korte afslutning i kirken, kan man undlade at deltage i dette.
Det er meningen at vi vil tilbyde et sted, hvor efterladte kan komme hver 14. dag og mødes i et afslappet miljø sammen. Man kan komme i ”Cafè for efterladte” ligeså længe, man ønsker. Og delta- gere fra begge de to grupper, som kører i forvejen er meget velkomne til at deltage og evt. lære hinanden at kende.
Vi vil aftale, hvor vi går tur, i udgangspunktet mødes vi i Nykøbing kirkecenter og går derfra, – men måske vil vi senere køre andre steder hen og mødes på vores dejlige ø, evt. kan der aftales sam- kørsel. Vi vil offentlige stederne hen ad vejen, så alle har mulighed for at følge med i, hvor vi mødes. Måske et smukt sted ude i dit eget sogn?
”I sorggruppen bliver jeg støttet og forstået”
Gymnasiepigen Maria Djernes Glintborg var i chok den første tid, efter hun havde
mistet sin mor. Da hun blev klar til at bearbejde tabet startede hun i en sorggruppe
i den lokale kirke, og det blev en uundværlig hjælp til at bære sorgen.
Artikel fra www.aalborgstift.dk Tekst: Louise Graa Christensen.
Foto: Christian Roar Pedersen
Maria har fået hjælp til at arbejde med sorgen i en sorggruppe
ledet af sognepræst Trine Gjørtz. Sorggruppen mødes hver anden uge.
Maria føler sig lettet, når hun går derfra. “Jeg var i chok, og jeg sad og holdt hende i hendes kolde hånd og tændte et lys for hende,” fortæller Maria Djernes Glintborg, der mistede sin mor som 16-årig.
Maria skubbede i starten sorgen væk. Hun ville ikke bare være den pige, der har mistet sin mor.
Det var først, da den dengang 16-årige Maria Djernes Glintborgs, søsteren og faren, sad alene tilbage i huset, det egentlig gik op for hende: Nu var moderen der ikke længere. Resten af deres store familie var kommet for at støtte dem, men nu fik hun lejlighed for at være alene: ”Jeg kan ikke huske så meget, men jeg det, jeg husker bedst, er, at det ikke føltes virkeligt. Jeg var i chok, og jeg sad og holdt hende i hendes kolde hånd og tændte et lys for hende,” siger Maria Djernes Glintborg, der havde et tæt bånd til sin mor.
Moderen havde modermærkekræft og gennemgik et tre år langt og kompliceret sygdomsforløb, førend hun måtte sige endeligt farvel.
Selvom familien ikke havde kontakt til den lokale kirke, kom moderen via sit arbejde som sygeplejerske i kontakt med præsten i den lokale kirke, Trine Gjørtz, som hun brugte til at talte om sin svære situation. Og det blev også Trine Gjørtz, som den i dag 18-årige Maria Djernes Glintborg senere begyndte at komme hos.
En sorgproces er en rutsjebanetur Det første halve år efter moderens død var Maria Djernes Glintborg ikke klar til at tage hul på bearbejdelsen af sin sorg over moderen, fortæller hun: ”Jeg skubbede det væk for at få en god start i gymnasiet og ikke bare være den Maria, der havde mistet sin mor. Men så begyndte jeg at tale med Trine, og det prikkede hul på en masse. For mig var det meget vigtigt at have en person som Trine til at hjælpe, for det er utrolig svært at sætte ord på følelserne.” Trine Gjørtz foreslog Maria Djernes Glintborg at begynde i den sorggruppe for unge, som hun skulle starte op i den lokale kirke, og Maria Djernes Glintborg takkede ja. I starten krævede det mod at komme af sted: ”Først var det meget grænseoverskridende, fordi der ikke var opbygget tillid mellem os deltagere endnu. Alle var nervøse og sårbare og vidste ikke, hvordan det ville gå, men vi ville alle sammen gerne være der for hinanden,” siger hun. Præster er vant til at tale om døden At være en del af kirkens sorggruppe blev og er en stor hjælp for Maria Djernes Glintborg, fortæller hun: ”De fleste på min alder kan ikke sætte sig ind i, hvordan det er at have mistet en forælder, så ensomheden fylder meget. Man kan også nemt få en følelse af meningsløshed og skulle kæmpe med at finde glæden i ting,” siger hun.
De samtaler, deltagerne i sorggruppen fører, er vidt forskellige, men de har blandt andet talt om deres forhold til, hvad det betyder at tro på noget og om, hvad der sker efter døden. Og det har en værdi, at Trine Gjørtz er præst, blandt andet fordi hun er vant til at tale om døden: ”Trine har masser af erfaring og kærrer sig om dem, hun taler med. Og så er hun rigtig god til at forstå det, man siger og give nye perspektiver,” siger Maria Djernes Glintborg og fortæller, at hendes eget forhold til Gud er forskelligt fra dag til dag. ”Nogle dage kan jeg lide tanken om, at en universel kraft der passer på os alle, men andre dage synes jeg ikke, det kan passe, når sådan noget kan ske for mig,” siger hun.
Sorggruppen opfylder en vigtig funktion I dag glæder Maria Djernes Glintborg sig, når det cirka hver anden uge er tid til at komme i sorggruppen, ”Jeg føler mig frisk og lettet, fordi tankerne er læsset af, og jeg er klar til at møde verden igen,” I sorggruppen kan man tale om hvad som helst – fra problemer i skolen til diskussioner i familien. Og det giver mening, fordi langt det meste svære, man gennemgår, udspringer af sorgen,” siger Maria Djernes Glintborg. For hende er det et plus, at deltagerne har forskellige holdninger til og perspektiver på det, man taler om: ”Det vigtigste er, at det er et rum med mennesker i samme situation, og vi har dannet nogle helt særlige venskaber på den baggrund,” siger hun og fortsætter: ”Selvom man måske ikke føler man er super religiøs eller er vant til at tale med en med præst, er det helt utroligt vigtigt, at man lukker op og kommer et sted, hvor man bliver støttet, og den funktion føler jeg, sorggrupper opfylder.”
Alle er velkomne, naturligvis også folk, som ikke har gået i sorggruppe, men har enten ny eller gammel sorg og tab, som gør, at du/I kunne tænke jer at gå sammen med os og deltage i kaffen eller lystændingen i kirken bagefter.
Det hedder netop en ”cafè”, fordi vi vil signalere at det er åbent for alle. Vi har alle brug for hinanden og alle kan have brug for at lære nye mennesker at kende, som de måske kan knytte bånd med, – eller blot have glæde af at se hver 14. dag. Ofte har vi set i sorggrupperne, at folk får et udvidet socialt liv med nogle af dem, de har lært at kende i gruppen, og det kan være noget af det bedste, der kan ske, når der er et ”hul” i livet efter.
Så kom endelig, hold jer ikke tilbage!
Vi mødes følgende datoer:
- Tirsdag den 31 maj kl. 13.00
- Tirsdag den 14. juni kl. 13.00
- Tirsdag den 28. juni kl. 13.00
- Tirsdag den 12. juli kl. 13.00
- Tirsdag den 26. juli kl. 13.00
- Tirsdag den 9. august kl. 13.00
- Tirsdag den 23. august kl. 13.00
Man er velkommen til at ringe og spørge Tabitta 24452329 eller Anna-Marie 22741552
